Teambuilding med CoastZone betyder energifyldte aktiviteter, stærke relationer og læring, der kan mærkes i hverdagen. Med passion for aktiv læring, bevægelse og fællesskab skaber vi engagerende teamoplevelser, I lever højt på længe efter. CoastZone faciliterer 550+ firmaarrangementer om året – og står også klar til at løfte jer.
FIND DEN PERFEKTE teambuildingAKTIVITET TIL JER
The Great Team Derby
- Hvor I ønsker
- 2 - 3 timer
- Indendørs
- 8-20, 20-50, 50-100, 100-200
Explore the Elements
- Hvor I ønsker
- 2 - 3 timer
- Udendørs
- 8-20, 20-50, 50-100, 100-200
GPS Adventure
- Hvor I ønsker
- 2 - 3 timer
- Blanding
- 8-20, 20-50, 50-100, 100-200
CoastZone Challenge
- Hvor I ønsker
- 2 - 3 timer
- Udendørs
- 8-20, 20-50, 50-100, 100-200
Brain Game
- Hvor I ønsker
- 2 - 3 timer
- Indendørs
- 8-20, 20-50, 50-100, 100-200, 200-500+
CoastZone Legene
- Hvor I ønsker
- 2 - 3 timer
- Udendørs
- 50-100, 100-200, 200-500+
Mission: AI
- Hvor I ønsker
- 1 - 2 timer
- Indendørs
- 8-20, 20-50, 50-100
Everything DiSC® Basic
- Hvor I ønsker
- Halv dag
- Indendørs
- 8-20
Fængslets store fangeflugt
- FÆNGSLET, Horsens
- 2 - 3 timer
- Udendørs
- 8-20, 20-50, 50-100, 100-200
Tivolis Sjæl
- Tivoli, København
- 1 - 2 timer
- Udendørs
- 8-20, 20-50, 50-100, 100-200, 200-500+
Spot On
- Hvor I ønsker
- 1 - 2 timer
- Udendørs
- 8-20, 20-50, 50-100, 100-200, 200-500+
550+ firmaarrangementer årligt for nogle af danmarks største virksomheder






























Hvilken type teambuilding leder du efter?
Filtrér aktiviteterne i toppen af siden på varighed, deltagerantal, fokus, og om teambuildingen skal foregå inde eller ude. CoastZone hjælper jer også gerne med at finde den rette aktivitet ud fra jeres formål og gruppe. Ring på +45 70770077 eller udfyld vores kontaktformular herunder.
Nysgerrig på mulighederne?
Vi er altid klar til en god sparring om jeres behov.
Udfyld navn, telefonnummer og en kort besked, og vores team vender tilbage i løbet af få timer.

Hvad betyder teambuilding?
Teambuilding er strukturerede aktiviteter, der styrker samarbejde, kommunikation og tillid i et team. Aktiviteterne afholdes over hele Danmark indendørs, udendørs, på jeres egen lokation eller jeres foretrukne mødested.
Teambuilding bruges typisk til at ryste et team sammen, forbedre kommunikationen på tværs eller give en fælles oplevelse, der bryder hverdagens vaner. Til forskel fra en ren firmafest har teambuilding et fagligt formål: aktiviteterne er designet, så samarbejdet bliver synligt undervejs, og faciliteres af en kursusleder, der hjælper jer med at omsætte oplevelsen til noget, I kan bruge bagefter. CoastZone gennemfører i dag over 550 firmaarrangementer om året, og kundetilfredsheden ligger på 9,4 ud af 10.

Find den perfekte teambuilding aktivitet til jer
Hos CoastZone arbejder vi med teamoplevelser, der kombinerer energi, nærvær og refleksion, så jeres team får konkrete værktøjer med hjem. Vi har 48 teambuildingaktiviteter. De korteste tager halvanden time og kan lægges ind efter et fagligt program; de længste fylder en halv eller hel dag med adfærdsprofiler og faciliteret læring. Fælles for dem alle er, at samarbejdet bliver synligt undervejs, og det er dét, der adskiller teambuilding fra en almindelig firmaaktivitet. De mest bookede aktiviteter har tilsammen over 1.100 anmeldelser med et gennemsnit på 4,7 ud af 5.
Hvad koster teambuilding?
Teambuilding hos CoastZone koster fra 5.000 kr. ekskl. moms for et arrangement. Prisen afhænger af aktivitet, deltagerantal, varighed og lokation. Hver aktivitet har en fast startpris svarende til et minimum af deltagere, og derefter kommer en pris pr. ekstra deltager. Jo flere I er, desto lavere bliver prisen pr. person.
For 2 timers CoastZone Challenge er deltagerprisen fx 1.000 kr. ved 8 deltagere og 500 kr. ved 40. For 1,5 timers Mission AI er den 625 kr. ved 8 deltagere og 325 kr. ved 40. Adfærdsprofiler som Everything DiSC® ligger højere, fra 24.000 kr., fordi de inkluderer en halv dags faciliteret læring. Priserne er ekskl. moms og transport, og I finder den præcise deltagerpris via prisberegneren på hver aktivitet.


Hvor mange skal man være til teambuilding?
De fleste teambuildingaktiviteter hos CoastZone starter ved 8 deltagere og kan rumme op til omkring 200 deltagere, mens de største formater kan afholdes for 1000+. Et enkelt team eller en mindre afdeling kan sagtens få en god og værdifuld oplevelse. Er I under 8, tilpasser vi et forløb eller anbefaler en aktivitet, der fungerer for små grupper.
Hvor lang tid tager teambuilding?
En teambuildingaktivitet hos CoastZone tager typisk mellem 1,5 og 3 timer afhængigt af, hvilken aktivitet I vælger. De korteste missioner varer halvanden time og kan lægges ind efter et fagligt program, mens en halv eller hel dag giver plads til adfærdsprofiler og faciliteret læring. Vi tilbyder også flerdages firmaarrangementer.
Sådan foregår et teambuildingforløb hos CoastZone
Fra første henvendelse til afsluttet arrangement er der syv trin. I skal selv bruge tid på to af dem, resten klarer vi.
1. Forespørgsel. I ringer på 70 77 00 77, skriver til info@coastzone.dk eller booker direkte i webshoppen. Vi vender tilbage inden for få timer.
2. Sparring. Vi taler jeres formål, gruppe, tidsramme og budget igennem. Ved I ikke, hvilken aktivitet I vil have, er det her, vi finder den.
3. Forslag. I får et konkret oplæg med aktivitet, varighed, pris og lokation.
4. Booking. Vi bekræfter dato og koordinerer det praktiske med eventstedet. Vi kan rykke med få dages varsel, men har I ønsker til bestemt dato eller lokation, anbefaler vi et par ugers varsel.
5. Afstemning. To dage før arrangementet kontakter vi jer for at justere dagen til jeres værdier, kultur og formål.
6. Afvikling. Vores kursusleder medbringer, opstiller og nedpakker alt udstyr, står for logistik og sikkerhed og faciliterer dagen. I møder blot op i tøj, der passer til aktivitet og vejr.
7. Evaluering, refleksioner og next step. Vi følger altid op på vores arrangementer og vender gode læringer, observationer og tanker. Et afgørende step, der sikrer kvalitet hele vejen.


Forskellige former for teambuilding
Teambuilding er ikke bare én ting. Nogle dage skal det handle om at få pulsen op og grine sammen, andre dage om at forstå hinandens adfærd og styrke samarbejdet i dybden. Derfor arbejder CoastZone med flere typer og niveauer af teambuilding, så I kan vælge rammen ud fra jeres formål.
Vi tilbyder et bredt udvalg af teambuildingaktiviteter, fra 90 minutters missioner, outdoor oplevelser i by og natur og energiskabende konkurrencer til halve og hele dage med teambuilding med læring, der stiller skarpt på jeres relationer og kultur. Uanset hvad, tilpasser vi altid teambuildingen til jeres ønskede mål og niveau.
Vil I styrke samarbejdet, kan I vælge aktiviteter, hvor kommunikation, tillid og fælles problemløsning er drivkraften, fx den populære GPS Adventure. Er målet et pusterum og god energi på tværs af afdelinger, passer de sociale og actionprægede aktiviteter bedre såsom CoastZone Legene. Og skal teambuildingen give jer konkrete redskaber med hjem, kobler vi den til adfærdsprofiler som DiSC® og Insights®, så I bagefter kan sætte ord på, hvorfor I reagerer forskelligt. Uanset formen er princippet det samme. I får en anderledes ramme at dyrke fællesskabet i, som rykker jer tættere sammen og giver inspiration til hverdagens samarbejde.
Sådan arbejder Coastone med teambuilding
I CoastZone udvikler vi teambuilding med udgangspunkt i mennesker, motivation og læring. Vi skaber rammer, hvor samarbejdet bliver tydeligt, både i succeserne og i udfordringerne. Gennem faciliterede processer hjælper vores dygtige kursusledere og instruktører jer med at omsætte teambuildingoplevelserne til praksisnære indsigter, så effekten lever videre i teamet, når I kommer hjem. Vores tilgang bygger på forståelsen af, at relationer skabes gennem fælles handlinger og bevægelse. CoastZone har faciliteret teambuilding siden 2004, og gennem aktiv læring, adfærdsteori og over 20 års erfaring i arbejdet med mennesker skaber vi teamevents, der faktisk flytter noget.


Teambuilding i hele Danmark
Vores teamaktiviteter kan afholdes udendørs, indendørs, på jeres egen lokation eller hos en af vores 100+ samarbejdende hoteller og konferencesteder landet over. Det gør det nemt at få et fælles afbræk fra de vante rammer. Oplev også teambuilding designet til helt unikke lokationer i Danmark såsom Tivoli i København, Klampenborg Galopbane og FÆNGSLET i Horsens. Vi faciliterer teambuilding over hele Danmark, og med 160 instruktører fordelt i landet kan vi hurtigt komme til jer, uanset om I vil være ude eller hjemme.
Hvornår giver teambuilding mening?
Der er mange oplagte anledninger til at lave teambuilding i organisationen. Når I udvider eller onboarder nye medarbejdere og gerne vil ryste teamet sammen. Efter en fusion, omstrukturering eller når flere afdelinger pludselig skal løse opgaver på tværs. Her bryder en fælles oplevelse isen hurtigere, end måneders møder gør. Teambuilding fungerer også godt som startskud til et nyt år eller en ny strategi, hvor I vil samle energien og strømline retningen, før arbejdet går i gang.
Andre gange handler det mindre om udvikling og mere om at fejre. En sommerfest eller årsafslutning får ekstra liv af en aktivitet, der samler alle, inden maden og festen tager over. Og holder I seminar eller konference, er et aktivt afbræk i det faglige program en god måde at give hjernen en pause og få ny energi sammen. Er I i tvivl om, hvornår det giver mening for jer, giver vi gerne sparring på jeres situation. Nogle gange er en enkelt teambuildingaktivitet oplagt, andre gange er et forløb med teamudvikling mere værdifuldt.

Effekten af teambuilding i hverdagen
Effekten af teambuilding ses tydeligt, når deltagerne vender tilbage til arbejdsdagen med ny energi, bedre dialog og større forståelse for hinandens styrker. En fælles oplevelse kan bryde vaner, skabe motivation og åbne for nye måder at samarbejde på.
Hos CoastZone arbejder vi for at skabe varige forandringer hos jer, ikke kun en god dag sammen. Vi hjælper jer med at bygge stærkere teams, der performer bedre og trives højere. Vil I vide mere om teambuilding og effekten af indsatserne, kan I læse vores artikel Hvad er teambuilding?
Ofte stillede spørgsmål om teambuilding
Her er de spørgsmål, vi får allermest om teambuilding. Du kan se mange flere spørgsmål – og svar – inde på vores FAQ (Ofte stillede spørgsmål).
Hvad er god teambuilding?
God teambuilding har et formål ud over selve aktiviteten. Det betyder, at øvelserne er valgt ud fra, hvad teamet skal have ud af dagen, og at en kursusleder hjælper med at samle op på udbyttet bagefter. Det er det, der flytter teambuildingen fra at være en god dag – til at blive en dag med værdi og effekt.
Er teambuilding kun for store virksomheder?
Kan teambuilding kombineres med et møde eller seminar?
Hvad sker der, hvis det regner?
Som udgangspunkt gennemfører vi de udendørs aktiviteter, der er booket, da vi oplever, at lidt vind, regn eller andre vejrudfordringer ikke betyder det store – faktisk ser vi ofte, at det skaber energi, fælles minder og gør dagen endnu mere mindeværdig.
Samtidig er vi fleksible og løsningsorienterede. I tæt samarbejde med konferencestederne finder vi altid en god alternativ løsning, hvis vejret udvikler sig i en retning, der påvirker komforten eller sikkerheden. Vores erfarne projektledere følger vejrudsigten nøje i dagene op til arrangementet og er i løbende dialog med kunden, hvis der opstår behov for at justere planen. Da tilpasser vi programmet og tilbyder et relevant alternativ, så I fortsat får en stærk oplevelse.
Kan vi få teambuilding på engelsk?
Selvfølgelig. Alle vores teambuilding aktiviteter findes i både en dansk og engelsk version. Da vi samarbejder med nogle af de største danske virksomheder, har vores kursusledere stor erfaring med at facilitere teambuilding for internationale teams på engelsk. Der er også mulighed for facilitering på tysk.
Hvad skal vi selv sørge for?
I skal orientere deltagerne om dagens program på forhånd og sørge for at møde op i tøj, der passer til aktivitet og vejr. Vi hjælper gerne med at præcisere formuleringerne og sikre, at deltagerne møder op med det rette tankesæt om, hvad der skal ske. CoastZone står for resten: koordinering med eventstedet, logistik, sikkerhed, udstyr og facilitering af selve dagen.
Hvor lang tid i forvejen skal vi booke?
Kan alle deltage uanset fysisk form?
Hvert arrangement håndteres i tæt dialog med virksomheden, hvor vi afklarer eventuelle fysiske eller mentale begrænsninger, så vi sikrer et arrangement, hvor alle får en god oplevelse. Inklusion ligger CoastZone meget på sinde, og derfor har vi mange teamaktiviteter, hvor alle kan være med og have en rolle.







